yesterdaysfoto

Folkets Hus

Jeg havde en arbejdsprøvning i Folkets Hus i Struer. Jeg skulle stå for scene lys og lyd, da jeg har arbejdet med dette tidligere.
En blød opstart på 4 timer om dagen. Det jeg skulle have lavet kom jeg ikke til, man fandt ud af, jeg var rimelig til at tage billeder, så det ville man gerne have.

	Billedet ovenover er selve huset, taget på indvielses dagen. Billedet til venstre er elevator tårn taget ude fra og ind gennem ruden.
Der var Garden som spillede op og TV-Midt-Vest på pletten	Borgmester som holder den traditionelle tale, med ønsket om at Huset må summe og vise flotte side, med arrangementer for folket, tillykke med huset Struer
Mørket faldt på, der var underholdning om aftenen, hovednavnet Søren Pilmark, super show, de 2 personer er S.P. lys og lyd mænd, som jeg havde den fornøjelse at hilse på. Se i øvrigt flere billeder af S.P. under Portrætter.
	Min arbejdsprøve varede kun 14 dage, der var intet styr på, og aftaler var en by i Rusland. De foto som jeg havde taget med eget kamera i fritiden, dem krævede man udleveret, man kender ikke lovgivningen, og vi blev chikaneret af telefon opringninger fra Birgitte Rode, mdr. efter jeg var holdt. Jeg udleverede billeder, med loven på min side, og meget mod min vilje, bare for at få ro. Samtidig så gav jeg afkald på udbetaling af udgifter jeg personligt havde haft under min korte arbejdsprøvning. Normalt ville jeg aldrig skive sådan på min side eller anden sted. men min oplevelse var traumatisk, og jeg har lidt under det både fysisk - psykisk og økonomisk, og følt mig elendig behandlet.

Folkets Hus opgaven og oplevelsen, det lyder jo næsten for godt til at være sandt, men jeg omgås ikke sandheden lemfældigt, og jeg gik det meste at et år, da jeg pludselig læste i avisen, at Birgitte Rode var ved at køre huset i sænk, man kan ikke stole på hende, og hun løber fra aftaler, elendig ledelse og dårlig samarbejde.

Laver her udklippene fra avisen, med ordene om, det er sørgeligt at et så fornemt hus, dels skal køre under den ledelses form, samt at det er forkasteligt, at sende folk i arbejdsprøvning dette sted, det er jo det økonomien er bygget på.



	Som sagt, jeg var dybt rørt over at læse avisen, prøv at tænke på, hvordan du ville have det, med næsten at gå 1 år, hvor de folk som skal hjælpe dig tror du er fuld af løgn. Jeg fik først fred, da jeg havde involveret fagforening "Ledernes Hovedorganisation" Haft gratis advokat på, og sendt et brev igennem Knudepunktet om, at hvis man havde yderlige krav til mig skulle dette stiles skriftlig. Jeg måtte også sende et brev, hvori der stod, at fik de chikanerede opkald ikke en ende, ville der blive indgivet politi anmeldelse. Det sidder hårdt i mig, jeg skriver dette for at få luft, en tak skal lyde til dem som stod frem. Kan du se nu hvorfor jeg gør opmærksom på Dansk lovgivning om ophavsret på mine sider?.Håber det må komme til at køre godt dernede, dette var ikke den bedste reklame, eller er det?, jeg er jo kun Amatør Birgitte Rode er prof . inden for branchen. NB: Nyt siden jeg lavede denne side, først efter jeg fik min førtidspension, så fik jeg aktindsigt i mine papirer, og her sviner Birgitte Rode mig til i hendes udtalelser til jobcenteret. Det sørgelige i denne historie er, at man stolede mere på hende en på mig, hvilket må siges, at have været både dumt og MEGET dyrt. Siden bliver opdateret med avis udklip!
Efter 6 år vil jeg nu vise lidt af billederne, fra indvielsen i 2005 Tryk på knappen Efter 6 år kan jeg sige, jeg har ALDRIG været i Folkets Hus siden, selv om der er kommet ny ledelse, og hvad jeg tror, mere styr på tingene, og selv om der er koncerter, som jeg også gerne ville til. Man skal nok prøve at være ramt af den samme sygdom, for at forstå, hvordan man kan have en angst og klaustrofobisk følelse, bare ved tanken om at skulle ind i dette hus. Jeg har villet være fri for tanker om denne episode, har indset efter 6 år, at jeg nok er mærket for resten af livet, så derfor har jeg valgt at udlægge nogle af mine fine billeder, dette kun et lille udpluk, resten vil aldrig blive brugt, og de billeder, som jeg mod min vilje blev tvunget til at udlevere, de var så komprimeret, at de intet er værd, jeg har aldrig udleveret mit råmateriale, godt nok er jeg syg, men ikke dum.