Datoen er den 23. august 2009, det er søndag og solen skinner for os, som vil en sidste tur i Jesperhus blomsterpark inden efteråret presser sig på. Vi har taget barnebarnet med, så humøret er højt og forventningerne til forlystelsesparken er stor for den lille knægt.

 På den nyanlagte omfartsvej, lige inden Sallingsundbroen over til Mors, ser vi i grøftekanten en lille killing. Straks tænker jeg på, om det skulle være en killing, der er offer for menneskers dårlige manér. Efter en kilometer vendte vi bilen for at tilse den lille killing.  

Jeg gik ud af bilen og kaldte på den. Den forsøgte meget langsom at gå væk fra mig, men valgte dog alligevel at forsøge at komme mig i møde.

Killingen var meget afkræftet og mager med udspilet bug. Den trængte til omsorg, kærlighed, vand og mad. For slet ikke at glemme – søskende og en mor.

 Til min store glæde, var han meget tillidsfuld og kælen.

  Efter en hurtig tur i parken, vendte vi hjem med den lille fyr, for at fortsætte vores første hjælp.

Killingen som nu blev kaldt ”lille mus” blev vejet til 550 gr. og alderen skønnet til 7 uger.

En kravlegård blev etableret, så han kunne få ro til at lære at gå på tissebakken, samt komme stille i gang med at drikke det modermælkserstatning som vi havde lavet til ham. Noget vi havde fra et kuld killinger der var født 12 uger forinden, da vi har et katteri.

Da han havde spist og sovet et par timer, kom han i bad og fik en ormekur. Derefter gik vi i gang med at befri hans øregange for jord og øremider. Et arbejde der tog lang tid.

Dagen efter gik turen til dyrlægen for ikke nok med at vi havde mistanke om indvoldsorm og øremider, så var det en mega stor byld på højre side af halsen, som krævede penicillin.

Dyrlæge kiggede grundig på den lille størrelse vi kom med og foreslog, at beholde ham, da han ikke mente at vi kunne holde liv i ham og hvis, så blev han sikket ikke til anden end et skravl.

Dette kunne vi ikke blive enige om, så killingen kom i penicillin behandling samt en behandling for øremider.

Da ”lille mus” vejede lidt over 1 kilo, blev han vaccineret og fik en sundhedstest. Stort smil på vores læber da vi fik at vide, at han var i perfekt form, bylden og miderne var total væk.

Ved sundhedstesten blev vi informeret om, at han havde haft lus, for under mikroskop kunne der ses døde æg i hans pels. Vi har aldrig behandlet ham for dette.

”Lille mus” fik søskende, 2 mødre og 1 far.  Han var elsket af os alle og vi gav ham et liv.
Det liv, som han var ved at miste på landevejen i august måned.

Lillemus er nu 5½ år og har det stadig godt.