Baggrunden for vores kirke projekt

Hvem er vi og hvorfor gør vi som vi gør.

Vi er et ægtepar der siden 1974, og har stået sammen i tykt og tyndt, og da sygdommen først ramte mig Kaj, var Marjun der, for mig.  

Stress og desperation samt en række andre fysiske skader, har gjort, at vi mistede næsten alt, dvs. begge mistede vi arbejdet, venner, tidligere kollegaer, familie, og evnen til at gøre de ting vi kunne før.

Kaj gik ned i 2000, i år 2004/05 deltog vi en TV udsendelse på TV2 som hed ”Håbet”, den handlede om arbejdsløse og deres kamp om at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Kaj havde et behov for at snakke om det som havde ramt ham, og i 2000 var der ikke megen fokus på Stress. Kaj kom aldrig tilbage, og han fik sin pension i 2006. Marjun havde været stærk, og ingen havde fokus på, hvordan hun og vore 3 børn havde det. Hun blev mere og mere stresset, og nu kunne jeg se mig selv i hende og lært af de fejl der var begået tidligere, sygemeldte Marjun sig i 2008, hun fik sin pension i 2010.

Vi nåede lige akkurat at sælge huset, inden en konkurs ramte det firma vi var medejer af ved siden af det arbejde vi havde. Sygdom - Piller – psykolog / psykiater behandling, indlæggelser og operationer gennem 10 år, gjorde vi kom på den anden side, og vi måtte til at leve med vores sygdom, som er bla. PTSD – som førtidspensionister sammen 24/7.

Nu er vi på den måde hurtigt fremme ved det vi gerne vil fortælle om, hvorfor vi har lavet det vi gør her.

Som en del af sygdommen, startede det med at Kaj, brugte foto som en flugt fra hverdagens stress, da han ikke kunne sove, stod han op, og kørte ud, dels for at søge stilheden og lyset. Det blev mere og mere, med interessen for foto, begge er vi autodidakte, og hver gang vi kom forbi en smuk kirke, så skulle Kaj ud og tage et foto. Kaj havde taget mange fotoer, men der var lige så meget rod i hans foto, som i hans hoved, og Marjun foreslog, at vi satte det i system. Her vil vi gerne skrive, at system er blevet en del af vores hverdag, pga. stress, så kan vi ikke fungere uden.

Vi fik en ide, affødt af Familie Journalen, som hver uge har bragt en kirke bagerst i deres blad. Vi har altid været vandt til at tænke stort, have målsætninger, og bestræbt os på kvalitet, frem for kvantitet. Selve ideen gik på, vi ville lave ”Danmarks største kirke galleri”, fordi, når vi søgte på nettet, så kan man sagtens finde masser af kirke foto og databaser osv. men der er ingen ægtepar, som har været ved samtlige Danske folkekirker. Vi ville simpelthen køre Danmark tyndt og lave en del af vores i forvejen store hjemmeside, som skulle indeholder kirker / kirke foto, så vore planlagte ture blev med kirken som pejlemærke.

Få mdr. efter Marjun havde fået sin førtidspension, kørte vi ud og fotograferede de første kirker, hvilket var 22 marts 2010.

Vi brugte og bruger mange penge på at nå vort mål, og allerede ca. 3 ½ år senere, der kan vi købe navnet ”Danmarks største kirke galleri”, vi rundede 2000 besøgte og fotograferede kirker det var 27/8 2013

Vi er startet med de lette, dvs. dem som ligger nærmest, og vi bor i Holstebro kommune i Jylland.

Fra august 2013 og frem til marts 2016, der havde vi ”KUN” besøgt og fotograferet 316 Danske kirker.Vi har besøgt 21 af Danmarks øer, og vi har fotograferet alle
 kirkerne  i Jylland og alle på Fyn, samt samtlige på Sjælland, med undtagelse af  en del af kirker i Københavns kommune, samt at besøge 12 øer.

Vi har lavet en Facebook side som hedder det samme som vores hjemmeside ”Danmarks største kirke galleri”, fordi vi også har måttet stå for at reklamere lidt for det vi har lavet, da vi gerne ville have offentligheden skulle se og gøre brug af dette.

Vi tager dette op nu, fordi vi ikke bare kan køre ud og fotografere, vi må gøre det på dage og perioder hvor vi kan pga. stress, og samtidig skal vi også have penge til det, da alle vore ture til brændstof – forplejning – bro og færge billetter samt ophold, dem betaler vi selv.


Vi har været naive og troet interessen ville være meget stor, og når vi nu lagde visit kort hver sted, samt vi oprettede en hjemmeside osv. Så var det godt. Noget skuffet har vi været, men det har ændret sig lidt, i forbindelse med Facebook.
Interessen for at søge lidt historie om de forskellige kirker, og fortælle lidt af det, kombineret med vore oplevelser og et par af vores foto ud fra vores samling, så skulle dette være med til at skabe interesse for vort arbejde, som vi er lidt stolte af.

Tiden er den, at vi i marts måned 2010 startede op. Vi har kørt 1000 vis af km. Vi har haft 50-65 ophold rundt i landet, og vi har lige rundet 1300 "Likes" på vores Facebook side.
 

Pt. mangler vi 2-3 dage, for at blive færdig med StorKøbenhavn.

For det første skal vejret gerne være med os, og så skal vi have kontrol over stress niveauet. At køre rundt i Storkøbenhavn, er en stor overvindelse som vi kæmper med.

Vi skal nok nå vort mål, vi tager det i den tempo vi kan og har råd til. Den sidste del bliver den dyreste, fordi der er langt til København, og vi mangler også nogle øer, hvis vi skal have alle med?.

Hvad så når I er færdige, bliver der tit spurgt om ? Det har vi taget fat på. Vi er begyndt med genbesøg og går efter at fotografere kirkerne inde, de steder hvor der var lukket første gang vi var der. Siden er blevet opdateret med nyt kort man kan følge.

Det har vi tænkt på, og vi har en plan, men den tager vi til den tid, vi er glade for hver dag og indtil da, så bruger vi dagende på at lave Facebook sider og andet foto, men vi har også sat os for at lave nogle genbesøg, hos en del kirker, som har været lukkede da vi besøgte dem, og andre, som har gennemgået en meget stor renovering osv.

Fortæl gerne om vores projekt, vi vil gerne have LIKES på facebook og følgere, for hver gang vi får nye likes og følger på Facebook, eller mail og henvendelse om foto fra præster – kirker og andre, så giver det os et ekstra boost .

Tak For Jeres interesse, og fordi I tog tid til at læse om vores projekt…………….

Copyright © Yesterdaysfoto.dk