Alle kender vi til at være deprimeret, det i sig selv er jo ikke sjovt når det står på, men man må ikke forveksle dette med en depression.

Tilbage i 1993 stod jeg pludselig uden job, jeg var ansat på Bang & Olufsen som produktionsleder for  natholdet. Fabrikken stod over for en større rationalisering, dette betød fyringer af timelønnede og funktionærer over alt. Samlet antal ca. 700. Jeg måtte skrive 30 opsigelser på alle de medarbejder jeg havde, og fik så selv en efterfølgende.

Det var hårdt efter 14 år, og første gang man prøvede det. Jeg fik hvad jeg kaldte - en mindre depression, men kom over det. Efter denne tur, troede jeg, at jeg vidste, hvad det ville sige, at have en depression, og at jeg fremover kunne tage mere vare på mig selv, og dette ikke ville ske igen. Jeg var blevet meget klogere.


 


Dette skulle vise sig at være en stor løgn, for i 2003 blev jeg ramt og dette så eftertrykkeligt, at jeg gerne vil fortælle om, hvad det vil sige – hvad man skal være opmærksom på, hvad man kan gøre og bør gøre, men frem for alt fortælle hvad depression er.

Depression er et meget stort TABU, skyldes manglende kendskab, og hvordan man skal forholde sig over for den sygdomsramte. Det fører mange gange til fordomme og misforståelser. Alle kan forholde sig til en fysisk sygdom, som en brækket arm – fod, men hvem kan se på en person, hvis han/hun er ramt på sjælen?.

Udtryk som: Hvad om du tog dig sammen?. – hypokonder – dovenskab – vedkommende er svag osv.

Har du selv haft disse tanker, så har du behov for mere viden. Det kunne ramme dig – din nærmeste, en ven eller andre i familie eller bekendtskab.

Det kan ramme alle, og tallene siger, at op til 250.000 danskere rammes hvert år……………..
Depression er en alvorlig sygdom.

Heldigvis kan depression i vidt udstrækning behandles meget effektivt i dag - således at 80% af dem,
som kommer i terapi, vil blive helbredt.

Dette nogle eks. - Vil være individuelt.


De Fysiske symptomer:

  • Mavepine

  • Hovedpine

  • Smerter omkring hjertet

  • Svimmelhed

  • Ømhed i kroppen

  • Udmattelse

De Psykiske symptomer:

  • Meget dårlig humør (tristhed – tomhed, alt syntes at gå i gråt)

  • Mister glæden og interessen, selv for de ting der tidligere har betydet noget for en’

  • Manglende koncentrations evne. (kan ikke følge med i tv eller alm. Simple daglige gøremål)

  • Mistende hukommelse

  • Grådkvalt

  • Ubeslutsomhed

  • Sortsyn – håbløshed

  • Kan ikke finde ro (rastløshed)

  • Søvnløshed – vågner mange gange om natten – mareridt.

  • Ualmindelig træt (mister troen på egne evner)

  • Lavt selvværd

  • Man føler sig skamfuld

  • Man lider af skyldfølelse

  • Overfølsom over for støj

  • Aggressivitet (ikke fysisk men psykisk)

  • Afhængighed (bange for at være alene)


http://www.ur.se/livskraft/program.php?pgm=110

Dette resulterer i svære tilfælde af selvmordstanker, hvor man i særlig grad ikke føler, at livet er værd at leve, eller at man er værd at elske., og verden var bedre tjent med, at man ikke er til besvær og belastning.

De symptomer som jeg har nævnt kan man sagtens have enkeltvis, og dette ganske normalt, men optræder flere af disse i en længere periode og påvirker din dagligdag, så søg læge!.

Der er forskellige sværhedsgrader af depressioner, let, moderat og svær depression.

Det er vigtigt at få behandling for depression: både fordi tilstanden er nærmest utålelig mens den står på - men også for at sikre at man ikke begår noget dumt, som eks. tage sit eget liv, eller at depressionen ikke bliver kronisk.

Hvis man ikke behandler en depression, vil den ofte gå væk af sig selv inden for en periode på et halvt til to år. Hvis man får relevant og kvalificeret hjælp vil de fleste opleve bedring, inden for et par uger eller få måneder.

Tilstanden kan blive kronisk, fordi depressionen i sig selv indeholder en selvforstærkende mekanisme, hvor flere forudgående depressioner forstærker sygdommen. Den vigtigste årsag til udviklingen af kronisk depressioner er, at behandlingen begynder for sent. Det er derfor vigtigt at søge behandling så hurtigt som muligt.

Depression kan dog være tilbagevendende. Inden for en tiårsperiode vil 75% få endnu en depression, og inden for tyve år stiger frekvensen til 90%. Jo flere depressioner man har haft, jo større er risikoen for, at depression udvikler sig til en kronisk tilstand - og jo større er risikoen for, at behandling ikke vil have noget effekt.

HUSK: 

Ved hurtig indgriben og behandling, så kan du blive rask. Ar på sjælen vil du sikkert altid have, men kommer du på den anden side, vil du uden tvivl på områder blive stærkere – klogere og måske et bedre menneske, med nyt syn på tilværelsen.

Hvad kan man gøre som ven – eller pårørende til en depressionsramt?

  • Det allerførste man skal gøre: Sørg for at vedkommende får hjælp og kommer i behandling, da man ikke selv kan tage initiativet.

  • Skaf dig viden om sygdommen

  • Vis tillid og forståelse

  • Respekterer vedkommende

  • Skab tryghed og ro

  • Lyt - da vedkommende har stort behov for, at komme af med sine tanker - følelser

  • Undgå at skælde ud, da den syge er meget nærtagen og følsom

  • Lad være med at presse den syge, man kan ikke fremskylde processen

  • Undgå kritik – selv små ting kan blive opfattet forkert, og gå ind i personen.

  • Kan du deltage i behandlingen (samtale terapi), en god ting for opfølgende samtale i hjemmet.

  • Det er meget vigtigt som pårørende, at man er MEGET opmærksom på sig selv, det er en stor belastning, og tager rigtig lang tid, og man kan let blive ramt af Stress, så vær opmærksom på symptomer, og få hjælp i tide, man kan let selv gå ned med flaget.

 

 

Behandlingen:

Man søger egen læge, han kan give beroligende medicin, og nogle læger kan samtaleterapi, dog i svære tilfælde, vil de forhåbentlig henvise til anden hjælp.

Behandlingen er psykolog eller psykiater hjælp (samtale psykoterapi), som gerne skal suppleres med medicin i svære tilfælde.

Forskellen med psykolog og psykiater, sidstnævnte en medicinsk baggrund. En vigtig ting i den forbindelse, psykolog betaler man selv, den anden er gratis. Meget afgørende, da behandlingen kan tage fra uger til år.

Husk på, det er ingen skam at gå i behandling, det er vigtigt du har tillid over for din behandler. Man kan sagtens have følelsen af, at der ingenting sker i meget lang tid, men tro mig, når tid er, vil du mærke forandringerne komme, samtidig en tilbagevenden af hukommelse og evnen til igen at gøre ting, som ellers var umulige for dig. Er du kommet i medicinsk behandling, og føler du dig utilpas – eller føler du ingen effekt, så sig det, der er over 2000 forskellige antidepressive midler, og også en til dig.

 

 



Links til meget nyttige
information, med mulighed for download.

Copyright © Yesterdaysfoto.dk