Jeg har valgt at tage emnet "Stress" op, som jeg har følt det på egen krop.

Der findes megen oplysning, men jeg vil skrive med mine ord, og ud fra egne erfaringer, ligesom jeg har taget emnet depression op, og der er en grund. 

Vi kender alle til stress, ordet bruges i flæng. Stress kan ikke undgås, der er positiv stress og negativ stress.

Den positive kender vi fra arbejde, så længe man kører lige til grænsen og har rygende travlt, så går det mange gange bedre med det arbejde man udfører.

Den negative, er når man ikke klarer belastningen længere, og det går ud over ens arbejdsindsats. Stress kan give sig udslag både fysisk og psykisk, og det påvirker også éns handlinger.

Hvor er grænsen, ja det er den som mange har svært ved at sætte, og derfor bukker under for stress.

De psykiske symptomer på stress: f.eks. humørsvingninger, vrede, sorg, opgivenhed, uro, apati, utryghed samt hukommelses- og koncentrationsbesvær, der kan gå over i angst og depression.

De fysiske symptomer på stress: f.eks. hovedpine, migræne, ømme muskler i nakke og skuldre, mavepine, svimmelhed, hjertebanken, sløret syn, støjlabil,  rysten på hænder, smerter i brystet og hyppige infektioner - såsom med forkølelse og influenza. Forhøjet blodtryk er også almindeligt og megen mavesyre. Alvorlige følgesygdomme kan ikke udelukkes, i min forbindelse, sprængt blindtarm, begyndende mavesår.

Hvordan ses stress handlinger: Når man er stresset, ændrer man adfærd. Når man mister kontrollen under stressbelastning, sker det ofte, at gamle - ofte gode - vaner erstattes med nye mønstre, som i det lange løb ikke er gode for én, man glemmer hvad man går efter, man bliver mere aggressiv, tåler ikke støj, problemer med synet, øget cigaret forbrug, for lidt eller meget afbrudt søvn.

Svært at være samlever: Som samlever er man ofte bekymret, fordi man gennem længere tid har set sin partner langsomt få det dårligere og dårligere. Det er også svært ved at være barn til sygdomsramte. De voksne har en mulighed for at forstå, ikke altid børn har samme (alders afhængig).

Ensomhed og frustration
Samleveren til stressramte føler sig ofte alene, måske også forladte. Man kan føle sig frustreret og magtesløs, der er en distance til den stressede. Samleverens ønske om omsorg og nærhed trænger simpelthen ikke igennem til den stressramte, og denne giver ikke samleveren mulighed for at gribe ind og ændre på tingenes tilstand. 

Der er kun ét at gøre, få den stressramte overtalt og få vedkommende til læge.

Min egen historie vil jeg ikke på nuværende fortælle om, da jeg jo står frem på TV2 i Håbet, og udsendelsen ikke er startet.

Jeg vil dog fortælle så meget, at jeg fik stress løbende,- opbygget gennem nogle år, hvor jeg havde alt for meget arbejde, og satsede stort. Som alle andre der bliver ramt, overhørte jeg alle gode formaninger og tog ikke symptomerne alvorlig.

En dag blev bægeret fyldt, og det gav sig udtryk i en både fysisk samt psykisk handling.

Jeg tog hjem og der kommer en voldsom reaktion et stykke tid efter, jeg får lægehjælp og bliver sygemeldt.

Som om dette ikke var nok, overhører jeg igen formaninger fra samlever og læge, mener jeg må tilbage til arbejdet, og det vil være godt for mig, jeg er jo rask nu efter 14 dage.

Det er den STØRSTE fejl i mit liv, jeg er slet ikke rask, fordi jeg har fået nogle piller og er faldet til ro, og for at gøre en lang historie kort, så ender jeg med at blive fritstillet fra mit job, man kunne også kalde det en fyring, for når man er derude, så fatter man ikke hvad der sker, man har kun et ønske om at få fred og ro.

Som om at det ikke er nok, man er stresset og depressions ramt, så det at blive afskediget i dette tilfælde og på den måde, det påførte yderlig stress, som jeg vil beskrive nu.

Lad mig sige: Her SKAL man i behandling, en læge kan ikke hjælpe, men henviser til professionel hjælp.

Man får en henvisning til samtaleterapi hos en psykiater. Det dækkes fuldt ud af sygesikringen.Det er individuelt hvor sårbar man er, når man kommer ud for begivenheder, som drastisk ændrer ens liv.

En krise er en psykisk reaktion på noget, man bliver udsat for, som man har svært ved at forlige sig med. I virkeligheden inddeles kriser i flere forskellige former. Post-Traumatic Stress Disorder ( PTSD)

Under PTSD fik jeg  følgende  diagnose stillet: Post-Traumatisk Tilpasningsreaktion.

Jeg  modtog efter udsendelserne en mail med et godt spørgsmål: Hvad med børnene?

Hej Kaj 

Først en ros til din hjemmeside, der næst en ros til håbet. 

vi er en gruppe pædagog studerende som skal lave et projekt om børn og stress. 

vi har delt børnene op i alder 0-3  3-6  6-10 og 10-14. 

projektet er en skriftlig aflevering som skal fylde ca 10 sider. det er jo ikke meget til et så stort emne, vi vil/skal derfor være så konkrete som muligt..... 

efter at have set håbet og læst i debatten.. var din hjemmeside derfor den første jeg søgte på..... 

mit spørgsmål er derfor om du kunne have nogen gode råd. forslag til andre hjemmesider (mulighederne er jo utallige når man søger på stress)

 

Vi har været på bib. og har derfor også mange bøger om emnet.... vi vil skrive opgaven set med pædagogens øjne, hvad kan/skal man gøre for barnet? hvilke symtomer skal man være opmærksom på osv.? 

et dilemma kunne jo være at barnet allerede er streset når det starter i instr. og pædagogen derfor ikke kan registrer en evt. ændrede adfærd..hmm hva så ? emnet er enormt spændende......

 

Vi har også i vores debat været inde på den tidlige skolestart. hvor børnehaveklassen nu er blevet hvad vi i "gamle dage" 1. kl og at 10 kl snart ikke længere er en mulighed for de unge hvor de kan "samle op" eller få et break inden valg af uddannelse hvad mon bliver konsekvensen af det.....? 

håber at du har nogen bud........

 

Med venlig hilsen 

Ulla Greve Reiche



Klik på billedet for at se opgaven, man kan hente den eller åbne den, er lavet i Word.

Mange tak til
Silkeborg Gruppen
 

Et kriseforløb kan inddeles i fire faser: 

  • Den første fase er chokfasen, hvor man føler kaos og ofte ikke kan se i øjnene at det, der er sket, er sandt. Man er forvirret og reagerer ofte irrationelt. Det varer fra få minutter til nogle timer eller dage.

  • Næste fase er reaktionsfasen. I denne fase erkender man, hvad der er sket, og man føler sorg, fortvivlelse og afmagt. Fasen varer normalt nogle uger eller måneder.

  • Tredje fase er bearbejdningsfasen. Her begynder man at forholde sig til den nye situation og til at livet skal gå videre. Man får lidt efter lidt et realistisk og mere nuanceret syn på det, der skete, og på ens egen rolle. Normalt varer bearbejdningsfasen nogle uger eller måneder.

  • Nyorienteringsfasen. Her har man lagt krisen bag sig og den indgår nu som en erfaring, man har været igennem i sit liv. Man bliver aldrig den samme som før krisen, men man har lært at forlige sig med det, der er sket og med at kriser er en del af livet.

Behandling

Psykoterapi: Når man får psykoterapi på grund af en krise eller tilpasningsreaktion, består behandlingen bl.a. i at få hjælp til at få rede på de mange følelser man har. Ofte har man modsatrettede følelser, f.eks. kan man både føle had, vrede over for modparten, og man kan føle irrationel skyld over overfor modparten, samt følelsen af, at man ikke selv har gjort nok, mens man var i stand til dette. Samtalerne hjælper en med at få bevidsthed om følelserne og få et mere realistisk forhold til dem. På den måde kan man forlige sig med det, der er sket, og komme videre i sit liv. 

Medicin: Mange vil gerne have beroligende medicin, så ubehaget ved krisesymptomerne bliver mindre. Imidlertid bevirker medicinen, at man får sværere ved at bearbejde krisen. Den fjerner ikke følelserne, men ”lægger låg på” dem, så krisen kommer til at vare længere.


Tryk på banner
Hvis krisen har udviklet sig til en depression, kan det være en god ide, at få depressionen behandlet med psykoterapi, med antidepressiv medicin eller med begge dele. I modsætning til beroligende medicin dæmper den antidepressive medicin ikke følelserne og den forhindrer ikke, at man kan bearbejde krisen. 

For mit vedkommende har jeg prøvet det hele, men på et tidspunkt stoppede jeg, med både beroligende og senere også antidepressive medicin.

  • Det er fornuftigt at være tilbageholdende med at bruge nervemedicin og sovepiller. Nervemedicinen dulmer følelserne og forlænger den tid det tager at bearbejde krisen. Hvis man tager nervemedicin i længere tid risikerer man desuden at komme ud i et medicinmisbrug. 

  • Man bør passe endnu mere på med at dulme sit ubehag med alkohol. Dels er det svært at kontrollere forbruget, når man drikker for at dulme. Dels forlænger det, ligesom medicinen, krisen ved at ”lægge låg på” følelserne.

  • Som nær pårørende til et menneske i krise kan man være for tilbageholdende med at tale om krisen, fordi man mener at man på den måde ripper op i det skete og gør det værre. Men sådan er det som regel ikke. Tværtimod har den, der er i krise, brug for at tale tingene igennem mange gange for at få bearbejdet det, der er sket.

Musik kan virke beroligende og afslappende, måske endda helbredende.
Jeg syntes man skal finde den musik, som har positiv indvirkning på en selv.

Klik på billedet, her er en side om musik specielt til formålet
Du kan høre lydprøver inde på siden.

 

Husk med en hurtig og professionel behandling, så kan man helbredes.

Man er mærket for livet, nogle med medicin resten af livet, men det kan lære at leve med, det samme med den traumatiske oplevelse som forsagede sygdommen.

Er man på den anden side, så har man fravalgt døden, og sagt ja til livet, man vil følelsesmæssigt være en anden, man lærer at sætte pris på de små ting og måske lægge sin livsstil om?.

Stress i tal

20-30% af den danske befolkning skønnes at lide af stress. Dvs. mellem en og halvanden million mennesker.

Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom.
Nogle af dem er direkte følge af stress.Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO vil Stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020

Danmark havde allerede i 1992 udgifter i forbindelse med stressrelaterede hjerte-kar-sygdomme for
ca. 900 millioner kroner.I dag anslås stress at koste det danske samfund op mod 10 mia. kr. om året.

Omkring hver 4 dansker føler sig i dag stresset i et eller andet omfang, viser en Gallup-undersøgelse.

Osv. osv. osv.

Lad os ændre denne udvikling! Kilde: http://www.stressbuster.dk/

 

En mere sammenfattet beretning omkring hele min sygdom, den vil jeg bringe under dette
 link http://www.yesterdaysfoto.dk/efterhaab.htm senere.

Så følg med, der vil ud over detaljer være mere info, da jeg har været med til at give input til en bog, samt der udkommer en film til undervisnings brug, som jeg også er en' af personerne i, herom meget mere senere.

 

Copyright © Yesterdaysfoto.dk